Onsdag blev en 31-årig mand fra Albertslund idømt et års betinget fængsel for voldtægt af sin mandlige ekskæreste.
Onsdag blev en 31-årig mand fra Albertslund idømt et års betinget fængsel for voldtægt af sin mandlige ekskæreste.
Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

31-årig sjællænder dømt for voldtægt af aarhusiansk mand

De to mænd havde været kærester gennem ti år


12 måneders betinget fængselsstraf og 200 timers samfundstjeneste.

Sådan lød dommen over en 31-årig mand fra Albertslund, da han onsdag i Aarhus Byret stod tiltalt for voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse.

Sjællænderen skulle tilbage i maj 2016 have voldtaget en aarhusiansk mand, som han havde været kæreste med i ti år, på en adresse i Hasselager.

Retten valgte at frifinde den 31-årige for anklagen om blufærdighedskrænkelse, men kendte ham skyldig i de to andre anklagepunkter.

“Min klient er rystet og ked af det, og jeg måtte støtte ham ud af retslokalet, men omvendt er han glad for at være sluppet 'billigt' i forhold til anklagerens udgangspunkt,” siger forsvarsadvokat Asser Lyngs Gregersen til Lokalavisen Aarhus.


Parter overvejer at anke

Forsvarsadvokaten, der havde håbet på en frifindelse, fortæller, at den 31-årige endnu ikke har besluttet, om han vil anke dommen.

Statsadvokaten skal også tage stilling til, om sagen skal for Landsretten, siger Lisbeth Weiss Petersen, anklager ved Østjyllands Politi. Hun gik efter en straf på mellem 15 og 18 måneders ubetinget fængsel.

“Jeg er tilfreds med, at han blev dømt, men udgangspunktet i voldtægtssager er, at man får en ubetinget straf, så på den baggrund vil vi selvfølgelig nøje overveje, om sagen skal ankes,” siger hun og anerkender, at der er tale om en anderledes sag.

“Sagen er lidt speciel, og vi er med på, at der har været nogle særlige omstændigheder, fordi der er tale om to personer, der har været kærester i 10 år, før det her skete. Det lagde retten også vægt på i sin afgørelse, og det spiller ind, når vi skal vurdere, om den skal ankes.”

Ifølge anklageskriftet tiltvang den 31-årige sig analt samleje ved brug af vold og trusler om vold mod sin ekskæreste.

Af hensyn til sagens offer har Lokalavisen valgt ikke at offentliggøre yderligere detaljer om overgrebet.


Publiceret: 02. Februar 2017 15:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
Annonce
ANNONCER
Se flere