“I uge 28 kommer der asfalt i krydset, og herefter skulle det gerne være fuldt funktionsdygtigt igen,” siger Klaus Braad, projektleder i Aarhus Kommune.
“I uge 28 kommer der asfalt i krydset, og herefter skulle det gerne være fuldt funktionsdygtigt igen,” siger Klaus Braad, projektleder i Aarhus Kommune.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Glæd jer til efter uge 28: Nu lysner det på Oddervej

Siden september sidste år har vejarbejde fyldt på Oddervej. Efter uge 28 er der nu langt om længe lys for enden af tunnelen




“Oddervej, kan vi ikke snart få gjort den færdig?”

Sådan lyder det i en skarp tone fra venstrepolitikeren og højbjerggeneseren Theresa Blegvad, da Lokalavisen Aarhus fanger hende på en telefonforbindelse.

Og jo, faktisk er der nu udsigt til en afslutning på det vejarbejde, der siden september sidste år har skabt massive køer særligt omkring t-krydset ved Ringvej Syd.

Det fortæller projektleder i Aarhus Kommune Klaus Braad.

“I uge 28 kommer der asfalt i krydset, og herefter skulle det gerne være fuldt funktionsdygtigt igen,” siger han.

Derefter mangler noget fortorv og cykelsti fra virksomheden Lapefa til efter Brunbakkevej, som i mindre grad skulle få betydning for trafikken.

Helt færdig med vejarbejdet er man i begyndelsen af september. Dermed ender byggeriet med at blive cirka to måneder forsinket.


En mangel på oplysninger

Meldingen om lys for enden af tunnelen glæder Theresa Blegvad, som dagligt kommer forbi Oddervej.

“Jeg ser praktisk talt aldrig folk arbejde på stedet. Så det virker som om, at man har påbegyndt noget, uden at gøre det færdigt. Det virker som dårlig planlægning, men det er dejligt at høre, at det nu snart er slut,” siger venstrepolitikeren.

Men er to måneders overskridelse på så stort et byggeri ikke okay?

“Det er ikke slemt, men der har været en mangel på oplysninger til borgerne i området. Kunne man ikke have sendt en meddelelse ud til dem?” Spørger Theresa Blegvad.


Ledninger er synderen

Det er sådan set rigtigt, at der i perioder ikke har været folk aktivt i gang med at arbejde på strækningen. Det skyldes, i følge Klaus Braad, at der bliver arbejdet rigtig meget andet steds i byen.

Hele årsagen, til at tidsplanen er skredet, er ledninger og kabler i jorden, som ikke har ligget de steder, man forventede, forklarer Klaus Braad:

“Ledningsejerne har nogle folk, som graver for dem, men de er travlt optaget af byggeri andre steder i Aarhus, derfor har vi nogle gange stået i en situation, hvor vi har måttet vente.”


Publiceret: 04. Juli 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!