Kathrine Henneberg har åbnet frisørsalon på Gunnar Clausens Vej i Viby. Foto: Privatfoto
Kathrine Henneberg har åbnet frisørsalon på Gunnar Clausens Vej i Viby. Foto: Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hos Hairværk bliver dit hår fikset

28-årige Kathrine Henneberg har netop åbnet ny salon på Gunnar Clausens Vej




To små børn, familieliv og en tilværelse som frisør.

Det kan være svært at få til at hænge sammen. I hvert fald hvis man spørger 28-årige Kathrine Henneberg, og derfor besluttede hun efter sin anden barsel, at det var tid til at springe ud som selvstændig - så kan hun nemlig selv tilrettelægge sin hverdag og samtidig også give kunderne en anderledes service end hos de traditionelle frisørsaloner.

“Jeg har lidt skøre åbningstider. Jeg har åbent, når “mor” har tid til at få ordnet hår, så derfor kan man blandt andet komme til frisør hver torsdag klokken 18-22. Det er nemt for mig at komme ud af døren på det tidspunkt, og jeg er sikker på, at andre forældre har det på samme måde,” siger Kathrine Henneberg.


Industri og plejehjem

Foruden den forældre-venlige åbningstid holder hun lukket i salonen hver tirsdag.

Eller det vil sige ikke rigtig lukket, men lukket i den forstand, at hun der klipper de ældre på Bøgeskovhus, hvor hun har fået indrettet en lille frisørsalon.

“De ældre skal også have lov til at blive forkælet og få ordnet deres hår,” lyder det fra frisøren, der ellers driver sin salon fra et industrikvarter på Gunnar Clausens Vej 17D.

Kathrine blev uddannet frisør i 2010 og har arbejdet hos Frisør Vest i Tranbjerg.


Stor satsning

Kathrine Henneberg håber at få gang i sin nye biks, og at kunderne opdager hende, også selv om hun ligger i et industrikvarter.

For hun brænder for hår, saks og farve og har lyst til at give kunderne en masse fede frisurer, som hun selv udtrykker det.

“Det er en mega stor satsning det her. Det er lidt som at springe ud uden faldskærm, men jeg ved, at jeg ville ærgre mig i fremtiden, hvis ikke jeg prøver det af, så jeg håber, at Hairværk bliver en succes,” lyder det fra Kathrine Henneberg, som i øvrigt også har valgt at have miljøvenlige farver i sin salon, så kunderne ikke får kemikalier i deres hår.


Publiceret: 08. Marts 2017 15:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt