Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvinde overraskede indbrudstyv: Løb mod golfbane med koben i hånden

Tyven nåede ikke at stjæle noget, før han løb mod golfklub i Højbjerg


Onsdag aften klokken 19.53 kom en 65-årig kvinde hjem til sin adresse på Skådehøjen i Højbjerg.

Her fandt hun hurtigt ud af, at hun havde en ubuden gæst på besøg, for ved ankomsten overraskede hun en mandlig indbrudstyv, som netop havde brudt hendes dør op.

Indbrudstyven tog med det samme benene på nakken og løb mod den nærliggende golfbane, Aarhus Golf Club, med et koben i hånden.

LÆS OGSÅ: Eksplosion i hjulbolte-anmeldelser: "Først blev jeg hamrende forskrækket, derefter blev jeg vred"

Indbrudstyven beskrives som værende:

  • 165-170 cm høj
  • Lys i huden
  • Iført mørkt tøj, jakke med lynlås, mørke sko med elastiksnørebånd og elefanthue med hul til øjne og næse

Indbrudstyven nåede formentlig ikke at stjæle noget.

dp


Publiceret: 05. Oktober 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere