Chefredaktør Claus Krogh havde et hårdt løb, men han formåede alligevel at komme under to timer. Foto: Kim Skovrup Andersen
Chefredaktør Claus Krogh havde et hårdt løb, men han formåede alligevel at komme under to timer. Foto: Kim Skovrup Andersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Maraton-reportage: 2-0 til Aarhus

Politikens Lokalavisers chefredaktør, debuterede til Aarhus City Halvmarathon. “Et helt igennem godt løb”




Lørdag aften lagde Thomas Helmig Northside ned, skrev vores mand på stedet.

Anmeldelse: Helmig på hjemmebane - En uforglemmelig oplevelse

Helmig gjorde al kritik til skamme og fik bevist, at klasse aldrig fornægter sig, og de, der mente, at han var fejlcastet til Northside, tog grueligt fejl.

Søndag klokken 10 – mens de, der havde festet igennem til Northside, stadigvæk sov branderten ud – stod 12.000 løbere klar ved startlinjen til 2017-udgaven af Bestseller Aarhus City Halvmarathon.

Blandt dem undertegnede, der fik debut i løbet.

Og sikke et løb. Jeg har tidligere løbet maratonløb i flere storbyer i Europa og har elsket den fantastiske stemning, som tilskuerne skaber hele vejen rundt på ruterne.

Sådan var det også i Aarhus i søndags. I skrivende stund ved jeg ikke, hvor mange mennesker der var ude på ruten for at heppe løberne frem – men der var mange, og stemningen var fantastisk.


Tilskuervenlig rute

En af de ting, der også gør løbet godt, er, at det er meget familievenligt.

Jeg havde medbragt et lille heppekor i form af min hustru og vores yngste datter. Dem mødte jeg og fik et kys af hele fire steder på turen rundt.

De kunne uden de store problemer bevæge sig rundt i Aarhus C og møde løberne flere steder.

Nu var det ikke fordi, jeg skulle ud og slå min egen rekord på halvmaraton-distancen – men har man de ambitioner, så er løbet ikke det rette.

Med 12.000 deltagere der skal klemmes igennem nogle af Aarhus' forholdsvis små gader, er der temmelig mange steder, hvor man reelt ikke kan overhale og bare må passe tempoet, som de andre omkring lægger.

Men det er så også eneste anke i forhold til et helt igennem godt løb.


Varmen var hård

Jeg havde så til gengæld et hårdt løb. Planen var at holde mig sammen med de løbere, der lå omkring de fartholdere, som ville løbe ruten i en tid på 1 time og 55 minutter. Det gik også fint – til vi rundede 11 kilometer.

Der måtte jeg konstatere, at med en puls, der lå og kyssede 160, var der en reel risiko for, at jeg ville gå kold.

Så jeg sænkede tempoet for at få pulsen ned og vinkede farvel til fartholderne.

Heldigvis fik jeg styr på pulsen og fik den over et par kilometer ned lige under 150, som var lidt mere acceptabelt.

Fra 17 kilometer gik det ok, og jeg kunne speede lidt op til sidst, da jeg kunne se, at jeg trods alt kunne klemme den ned under de to timer.

Løbet sluttede med noget, der mindre om en lillebitte spurt, og jeg krydsede målstregen i tiden 1 time, 59 minutter og 32 sekunder.

Et rigtig godt løb, som jeg helt sikkert skal løbe igen til næste år.

Og så skal jeg snart se Thomas Helmig igen. En god weekend for Aarhus.


Publiceret: 12. Juni 2017 13:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
JP Aarhus
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt