Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Røveri i Hasselager: To mænd slog 44-årig kvinde og 'bad' om hendes fingerringe

Røveriet skete søndag aften på stisystemet ved Kolt Østerparken i Hasselager


En kvinde på 44 år blev søndag aften ved 20-tiden udsat for et røveri i Hasselager. Hun gik på stisystemet ved Kolt Østerparken og var på vej til et busstoppested, da hun pludselig fik et slag i venstre side af ryggen.

Gerningsmanden rev skuldertasken af hende, og en medgerningsmand bad hende udlevere sine fingerringe, hvorefter de stak af med taske og ringe, har kvinde forklaret til politiet, da hun mandag anmeldte episoden.

LÆS OGSÅ: 31-årig mand er død i brand i Aarhus

De to mænd beskrives som:

A: Asiatisk udseende, 35-40 år, 180-185 cm, almindeligt bygget, brun i huden, talte hindu, indisk eller srilankansk og var iført sort sportsjakke med hætte med hvide striber

B: Asiatisk udseende, 30-35 år, 165-170 cm, spinkel, brun i huden, sort, kort hår og store øjenbryn, sort jakke, talte fremmedsprog

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have været vidner til episoden eller set de to gerningsmænd i området. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

-jr

 


Publiceret: 07. November 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt