Ove Pedersen
Ove Pedersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sydbyens blog: "Hvorfor tillader Gud, at det frygtelige sker?"

Af Ove Pedersen, pensioneret lærer, forfatter og foredragsholder, bosat i Mårslet

Jeg har fået et uventet brev – en slags luftpost. Teksten lød sådan:

Kære Ove,

Du spekulerer meget over alting. Da du er et gennemsnitsmenneske på den lille klode, som jeg skabte i nysgerrighed, åbner jeg dog lidt for noget af det, som I mennesker grunder over.

Jeg er en del af universet og befinder mig overalt på samme tid. Tid er noget, som I mennesker har fundet på, fordi det er den måde, I kan opfatte det begrænsede liv på. I kalder mig for far, frelser, herre, dommer og den slags, for det er betegnelser for noget godt, som I kender. I har kun synet, hørelsen og andre sanser at opfatte med og kan derfor ikke forstå den verden, som jeg er en bestanddel af. Det svarer til, at hvis alle mennesker var blinde, kunne man ikke bevise, at solen eksisterede. Man mærkede dens varme og årstidernes skiften uden at komme til bunds i mysteriet. Derfor er der også mennesker, der ikke tror, at jeg findes, for I ejer ikke nogen sans, der beviser det.

I bruger billeder af det, I kender, og det samme gjorde jeres forfædre. De troede, at jorden var universets centrum, og at himlen var en skal med stjerner på. Det var forståeligt for dem. Nu tror en del af jer, at I er nået meget længere i viden. Et skridt er I nået, og det skal I blive ved med. I skal forske og blive bedre til det gode. Finde midler mod sygdomme, lave retfærdige styreformer og hjælpe fattige, gøre forholdene på jeres lille planet bedre, være kærlige mod hinanden.

Ak, her er det, at jeg somme tider er ved at fortryde mit lille eksperiment. I vil alle bestemme. I er misundelige, hvis andre har det bedre end jer selv. I kriges og nogle bruger oven i købet mit navn til frygtelige handlinger. I kaster skylden på djævelen i stedet for selv at tage ansvar.

”Hvorfor tillader Gud, at det frygtelige sker?” spørger mange. Jeg har givet jer hele jorden og en begrænset magt over den. Hvis jeg hele tiden greb ind, ville I sige: ”Det ordner Gud!”, og så ville I blot handle videre i ufornuft. Jeg har givet jer stor magt over jorden. Så handl dog i kærlighed.

Mit eksperiment med skabelsen af den lille klode i det store univers, håber jeg, vil vise, at de muligheder, jeg gav jer, ikke var forgæves. Muligheden for at få det til at blomstre - har jeg givet jer. I jeres bøn beder I om, at jeg griber ind, men jeg har jo netop givet jer evnerne til at danne den perfekte jord, som I ønsker.

Jeg frydede mig, da planter kom frem og ikke mindst, da dyrene dannedes. Naturen blev så smuk med blomster, buske og træer, tusinder af fisk, fugle og dyr opstod.

En skønne dag kom så en interessant størrelse, som jeg ventede mig meget af. Det var mennesket, den skabning som evnede meget, som dyrene ikke kunne. I kunne huske og få erfaring fra jeres forfædre, og I kunne planlægge fremtiden. Hvilke muligheder gav det ikke? Erfaring kunne lægges på erfaring, selv om der var forskel på de forskellige egne af kloden.

Selv jer, der lever i den gode del af verden, kan være til fare for alle – det, I kalder klimaet, kan forværres katastrofalt. I vil ikke afstå noget af det, I har opnået. I vil ikke ændre livsvaner, men det er også svært, når man har det godt. Med tiden kommer alle til at lide derunder – også jeres efterkommere. Jeg håber, mit eksperiment med skabelsen af jeres klode alligevel ender godt, men jeg har mine tvivl.

De kærligste hilsner fra

din himmelske Far - af nogen kaldet Vorherre


Publiceret: 26. November 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt