Testrup Mårslet Gymnastikforenings fitnesslokaler er nu til gratis afhentning, da foreningen får fitness i den nye multihal.
Testrup Mårslet Gymnastikforenings fitnesslokaler er nu til gratis afhentning, da foreningen får fitness i den nye multihal.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vil du have et gratis fitnesscenter?

I Mårslet står der et gratis fitnesscenter til afhentning - dog uden inventar



På grund af den kommende Mårslet Multihal skal det nuværende fitnesscenter i byen væk. Det ligger i en pavillon, og pladsen skal inddrages til den nye multihal, men i stedet for bare at rive bygningen ned og smide den på lossepladsen, så har folkene bag Mårslet Multihals projektet valgt at forære fitnesscenteret væk. Det eneste krav er, at man selv skal hente det og selv afholde udgifterne omkring det.

Mårslet Multihal lagde et opslag på Facebook torsdag over middag, og i skrivende stund er opslaget delt 139 gange, og telefonen har ikke været stille hos Steffen Laustsen og Niels Ole Christensen, der begge er frivillige i projekt Mårslet Multihal.

“Der er sindssygt mange, der har kontaktet os. Det koster selvfølgelig at få den flyttet, og de udgifter skal man selv betale. Og man får centeret som beset,” siger Steffen Laustsen.

“Vi har fået opkald fra blandt andet en på Amager, der ville bruge den til sauna. Jeg blev nødt til at slukke min telefon klokken 23, da jeg gik i seng i aftes (torsdag, red.), og da jeg vågnede om morgenen, lå der ni sms'er til mig,” fortsætter han.


Lodtrækning senere

Steffen Laustsen oplyser, at det især er foreninger, der har henvendt sig, men også byggefirmaer og enkelte privatpersoner.

De interesserede parter fik tilbud om at komme ud at se fitnesscenteret i den forgange weekend, og af de tilbageværende interesserede skal man så finde den, der skal have det.

“Når interessen er så stor, bliver vi nødt til at trække lod blandt dem, der ønsker fitnesscenteret,” fortæller Steffen Laustsen.

Det betyder, at der sidst på ugen bliver fundet en aftager.


Publiceret: 06. Januar 2017 14:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

JP Aarhus
ANNONCER
Se flere